I Risskov finder man Compound Gym, der er en crossfit-box, der fra første dag har haft ambitioner om at være mere end “bare en lagerhal med udstyr”. Visionen var klar: Det skulle være en helhedsoplevelse. Et sted med kvalitet, variation, resultater og et stærkt fællesskab som fundament.
Da Emil, stifter af Compound Gym, tog fat i os hos Fitness Engros, var der et tydeligt behov. Der skulle skabes en unik crossfit-box, der skilte sig ud både visuelt, funktionelt og oplevelsesmæssigt. Det skulle være et træningsmiljø, hvor medlemmerne har plads, føler sig velkomne og kan udvikle sig uanset niveau.
En crossfit-box der favner bredt
Compound Gym bygger på fire klare værdier, kvalitet, resultater, variation og fællesskab. Træningen er funktionel, anderledes og sjov, samt vigtigst af alt, så skal den være tilgængelig for alle.
Uanset om man er ny i funktionel træning eller har mange års erfaring, skal man kunne være med. Det stiller store krav til både programmering og indretning. For hvis medlemmerne skal kunne udvikle sig og skabe resultater, skal rammerne understøtte det.
Det var derfor afgørende, at boxen ikke bare blev fyldt med udstyr, men designet med omtanke for flow, bevægelse og oplevelse.
Plads, funktionalitet og en anden æstetik end den klassiske lagerhal
En klassisk crossfit-box kan hurtigt komme til at føles tæt og overfyldt. Det ville Emil væk fra. Der skulle være gulvplads. Der skulle være luft. Medlemmerne skulle ikke stå skulder mod skulder under workouts.
Løsningen blev et funktionelt setup med vægmonterede stativer, mange OL-stænger, bumper plates og kettlebells, men uden tunge maskiner og store konditionsmaskiner, der optager unødvendig plads. Hele indretningen er baseret på funktionel træning, hvor udstyret understøtter bevægelse frem for at dominere rummet.
Det var en nøglefaktor for at højne oplevelsen. Når der er plads omkring den enkelte, øges både træningskvalitet og trivsel.
Tillid, tempo og løsningsorienteret sparring
For Emil var åbningen af Compound Gym en stor investering både økonomisk og personligt. Derfor var tillid og tryghed i samarbejdet afgørende.
Fra første dialog blev der lagt vægt på åben sparring og hurtige, præcise svar. Tidsplanen var stram fra underskrevet lejemål til åbning, og her var det vigtigt med en partner, der arbejder løsningsorienteret og bevarer roen, selv når tempoet er højt.
Hos Fitness Engros gik vi ind i projektet som sparringspartner fra start. Vi bidrog med 3D-tegninger, layoutforslag og optimering af pladsen, så visionen kunne omsættes til en konkret og realistisk løsning. Når planen var på plads, stod vores teknikere for den komplette installation, så boxen var klar til brug ved åbning.